Chalucie?s Lingeri Leksikon


Chalucie`s Lingeri Leksikon



ABC DFG HI
KLM OPS TV






A

Amme-BH

En Bh med forbedret løfteevne og med hensyntagen til den ekstra fylde og vægt. Skålen i brystet har åbning foran, så det er muligt at amme uden at tage hele Bh´en af.





B Til Toppen

Babydoll

En Bh hvorpå der er et skørt,som går til et sted mellem navlen og hofterne. Babydoll er ligeledes betegnelsen for de lidt mere sexede nat- og underkjoler.



Balkonette-bh

En balkonette-Bh er en Bh, der løfter barmen op. Den har lodrette sømme på skålen. Denne type Bh kaldes også en halvskål. Som ordet antyder er skålen mere åben end en fuldskål og underskålen er mere rundet, mens overskålen er smallere. Samtidig sidder stropperne langt ude på skulderne, hvilket gør at kroppen får en mere åben stilling. En balkonette -Bh fås både med og uden fyld.



BH

Bh er den danske forkortelse for Brystholder. Der findes mange forskellige typer Bh?er og de kan være med eller uden bøjle og med eller uden fyld. Jo mindre bryster, desto mere fyld kan man finde plads til. Skålen, dvs. selve stoffet som former sig omkring brystet, kan være lukket eller halvåben.

Bloomy-trusse

En bloomy er en trusse med syninger, der skaber en effekt med flæser rundt i taljen og ved benudskæringen. Trussen har stof bagpå og dette er delt i to med en syning, der gør at trussen former sig rigtig godt efter balderne.



Bodystocking

En bodystocking er en bh og trusse i et stykke. Den er Især god under kjoler eller andet tætsiddende tøj, hvor man ikke må kunne se nogen overgange. En bodystocking kaldes også en Teddy.





Bøjle

Bøjlen er en tynd fleksibel metalstang som sidder indeni stoffet under brystet og hjælper til med at støtte og holde brystet på plads. Det er ikke mindst velegnet til store og mellemstore bryster, men kan også støtte en mindre barm og skabe en flot facon.



C Til Toppen

Camisole

Camisole er en lille top, som bæres under tøjet eller som bruges som en kort natkjole.

Catsuit

Et catsuit er en tætsiddende heldragt ofte fremstillet af nylon. Den findes i mange forskellige variationer, størrelser og med eller uden diverse mønstre og åbninger.

Chemise

En kort underkjole der oprindeligt er designet til at bruge under en kjole. Chemisen er også velegnet som nattøj og kan bedst betegnes som en lettere sexet udgave af den korte natkjole.

Corbeille

Se under balkonette.

Corsage

Her er der tale om en overdel med bøjle i Bh?en og aftagelige stropper, der går ned til taljen. Et corsage er specielt velegnet under selskabstøj og brudekjoler og ses ofte med romantiske blonder. Et corsage er tætsiddende og er designet til at stramme taljen ind, presse maven flad og løfte barmen. Corsagen kan snøres ind på ryggen og dermed tilpasses den enkelte.





D Til Toppen

Deep Brief/dyb trusse

En deep brief er en blanding mellem shorts og en Thai-trusse. Den har ligesom shorts en lav talje og går meget betegnende også under navnet lavtaljet trusse. Samtidig dækker den helt bagpå og slutter numsen inde ligesom Thai-trussen.



Deep Thong/Lavt skåret G-streng

En deep thong er en g-streng, der er lavt skåret og sidder lavt I taljen. Den er derfor, ligesom deep brief, ideel at bruge til lavtaljede bukser.





F Til Toppen

Fuldskål

En fuldskål-Bh er en Bh, der dækker og omslutter brystet. Bøjlen i en sådan Bh former og løfter brystet og stropperne kan enten være centreret over skålene eller sidde lidt længere ude. En fuldskål egner sig især til kvinden med den fyldige barm, idet den støtter brystet godt og kan få brystet til at virke lidt mindre.



Full Brief

En Full brief er det samme som en højtaljet eller høj trusse. Den har en meget omsluttende form og sidder meget højt oppe på hofterne.



Fyld - Bh med Fyld

En Bh kan have fyld, dvs. ekstra lag stof i skålene eller et lille indlæg inde i stoffet. Dette findes f.eks. i push-up Bh?er, der således får brystet til at syne af mere og danner en mere markant kavalergang.



G Til Toppen

G-streng

Også kaldet en string. G-strengen er oprindeligt en forkortelse for det engelske ord ?genital string?. Den består af et lille stykke materiale som ligger mellem balderne i modsætning til andre trusser, der dækker balderne helt eller delvist og omkring livet. G-strengen anses af mange for at være den bedste løsning når man har bukser på og ikke ønsker at man kan se trussekanten gennem disse.





H Til Toppen

Halvskål

En halvskål dækker halvdelen af brystet, men støtter brystet mindre godt. Den afslører et godt stykke bart øvre bryst og giver et meget sexet look.



Helskål

Se under fuldskål.

Hi-cut

Betegnelse for flere typer af trusser, hvor de har en meget høj kant, det vil sige at de går langt op på hoften mens selve hoften er fri. Hi-cut eller High er således underbukser med bred elastik i taljen og høj benudskæring.



Hipster

Denne trussetype skjuler lidt mere end G-strengen, men er mere afslørende end et par almindelige trusser. Stoffet dækker over det meste af hofterne, deraf navnet Hipster.



Hipster string

En hipster string er en blanding mellem en hipster og en string. Det vil sige en lav talje hvor numsen er dækket af stof øverst og en string mellem balderne.



Hofteholder

En hofteholder er en form for bælte som tages rundt om livet og som har clips til at holde strømperne oppe. De fleste modeller kan justeres rundt om livet og holderne kan justeres i længden, så den tilpasses den enkelte person og strømpernes længde.



Høj trusse

Se under Full Brief



I Til Toppen

Italiensk trusse

En italiensk trusse ser ud som en tanga trusse foran, men har ingen elastik bagtil på stoffet og sidder lidt løst. Den italienske trusse kan være skåret længere inde på balden end en tanga.





K Til Toppen

Korselet

Et korselet er en sammenhængende BH og trusse, der fremhæver og slanker figuren. Samtidig giver den god støtte til formerne.

Korset

Korsettet dækker fra barm til hofte og kan have aftagelige stropper og strømpebånd. Bh?en består af halvskåle og hele korsettet er meget elastisk og former sig efter kroppen.

L

Lingeri

Lingeri er den internationale betegnelse for undertøj. Ordet er afledt af det franske ord Linge (lærred) og det latinske Linum (hør). Lingeri og undertøj er en betegnelse for det samme, men når man taler om lingeri forstås det mere elegante, feminine og sexede. Materialerne i lingeri er oftest lycra, nylon, polyester, satin, silke og blonder, hvorimod det klassiske undertøj oftest er lavet af bomuld og mere rettet mod det praktiske og behagelige frem for udseendet.



M Til Toppen

Minimizer

Formålet med en minimizer-Bh er at mindske barmens volumen. Dette er der nogle kvinder der ønsker, hvis de har en meget stor barm. Modellen har åbne bøjler og meget omsluttende skåle, som ikke er lige så dybe og udstrakte som en fuldskål-bh. Dette gør at barmen bliver spredt mere ud til siderne og derfor virker mindre.

Multiway-bra

En multiway ?bra er en Bh, hvor stroppernes placering kan ændres, så Bh?en passer til alle typer nedringninger og snit. En multiway Bh kan derfor bruges som en almindelig Bh, en stropløs Bh, en halterneck-Bh eller en Bh med krydsede stropper.



O Til Toppen

Omkredsbåndet

Det stykke elastisk stof, der går fra skålene foran, under armene og om bag på ryggen, hvor Bh?en lukkes ved rygsøjlen. Den måles i cm og benævnes med tal. Omkredsbåndet skal bære minimum 80 % af brystets vægt.



P Til Toppen

Padded BH

Engelsk betegnelse for Indlæg eller fyld i Bh?en der får brystet til at syne større.

Pasform

Dette ord betegner størrelsen på undertøjet i forhold til kropsform. Det er vigtigt, at du kender din eller modtagers pasform for at kunne købe det helt rigtige undertøj. Se vejledning til kvinder.

Pikant undertøj

Dette ord bruges om undertøj eller lingeri, der pirker til det sensuelle. Alt efter smag og behag kan den enkelte selv definere, hvad der er pikant. Der er ofte tale om lingeri med blonder, et halvgennemsigtigt mønster eller røde nuancer.

Plunge Bra

En plunge bra er en Bh, hvor modellen er lav i midten og således danner en V-formet facon. Denne type Bh kan både være med eller uden fyld og er rigtig god, hvis man vil gå i en lidt nedringet bluse.

Praktisk undertøj

Praktisk undertøj har som regel en praktisk funktion af en eller anden art, men det kan være meget individuelt, hvilke praktiske funktioner kvinder går efter. Det kan fx være en ulden undertrøje, en amme-Bh eller blot en enkel hverdags Bh. Ved praktisk undertøj forstås: anvendelighed og hensigtsmæssighed.

Push-up BH

En push-up Bh er en bøjle Bh med indlæg/fyld, som løfter brystet og får det til at syne større, idet fyldet presser barmen opad og indad. Snittet er ekstremt dybt og har et meget begrænset mellemrum mellem skålene. Bøjlerne i en Push-up er meget stive og de er lave i midten og høje i siderne. Denne Bh kan ofte fås med udtagelige puder, så man selv kan bestemme, hvor meget push-up effekt, man vil have. Denne type Bh er mest velegnet til kvinden med den mindre barm og de fleste modeller går da også kun op til D eller E.

Pyjamas

Pyjamas er en klassisk betegnelse for nattøj, der er mere sødt end frækt, og som primært tjener til at holde sig varm på de lange kolde vinternætter. Mange kvinder sætter stor pris på en rummelig pyjamas i blødt bomuld.



S Til Toppen

Shorts

Shorts, også kaldet boxertrusse, er en trusse, der kan have enten en høj eller en lav talje. Den har altid et højt snit ved hofterne og dækker hele numsen.

Skovtrusse

En skovtrusse minder meget om en hipster trusse, men den sidder løsere og kan være højere i taljen.

Skål

En skål er den betegnelse man bruger om det stof der svøber brystet og som fås i mange forskellige størrelser, eksempelvis B eller E-skål. Skålen, det vil sige selve stoffet som former sig omkring brystet, kan være lukket, halvåben, trekantet eller rundt.

Slip/string= Mini G-streng

En Slip er ligesom en thong en g-streng, men den er generelt mindre end en thong og kaldes derfor også en mini-G-streng. Det var denne type g-streng, der først kom til Danmark, men den er efterhånden ved at blive udkonkurreret af string?en. En slip påstår af et lille stykke stof foran, er meget tynd i siderne og har en meget lille streng bagpå, som går ind mellem balderne.

Sports Bh

En praktisk og tætsiddende BH, der som navnet antyder, er særdeles velegnet til sportsudøvelse, fordi den holder barmen på plads så den ikke hopper og samtidig er lavet af materialer, som huden kan ånde igennem.

Stropløs Bh

En stropløs Bh er en bøjle-Bh, der sælges helt uden eller med aftagelige stropper. Den har ofte et silikonebånd på indersiden af ryg- og sidekant, for at forhindre at Bh?en glider ned, når den bruges uden stropper. Når man køber en stropløs Bh er det meget vigtigt at købe den rigtige omkreds, idet der ikke er andet til at bære Bh?en oppe end den støtte omkredsbåndet giver.



Stropper

Stropperne er den del af Bh?en som støtter barmen henover skuldrene. De skal max. bære 20% af brystvægten. De resterende 80 % skal støttes af omkredsbåndet.



T Til Toppen

Tai-trusse

En Tai-trusse er som oftest skåret højt op foran i siderne. Derudover har den stof bagpå, der dækker og slutter tæt ind til hele numsen.

Tanga

En Tanga ?trusse har ligesom Tai-trussen en høj benskæring, men er meget højere bagpå end denne. Trussen dækker ikke hele numsen og foran ligner Tanga?en en stringtrusse.

Teddy

Se bodystocking

Thong

En Thong er det samme som en G-streng, men i forhold til string?en dækker denne trusse lidt mere. En thong kan enten være høj- eller lavtaljet, men klassisk for den er, at den har en trekant foran og er smal i siderne. Bagpå er g-strengen bredere end en string og dækker også en anelse af balderne. Dette gør at den ikke så nemt kryber op og er behagelig at have på.

Tights

Stramsiddende trusse med korte ben, der giver en slankende effekt.

Torselet

Lang Bh der går ned til hoftekanten og dækker navlen. Der findes en række forskellige torseletter, og der er ofte masser af romantiske blonder. En torselet er som oftest med aftagelige skulderstropper og stropper til strømpeholder.

Trekants-Bh

En trekants-Bh er trekantet i skålene og oftest uden bøjle. Den passer rigtig godt til en mindre barm, men er derimod ikke god til en større barm, idet der er meget lidt støtte i denne type Bh. Denne model kaldes også en Triangle.

Trunks

Stramtsiddende trusse med lavere talje og kortere ben end tights.

T-shirt BH

En T-shirt Bh er usynlig under kropsnært tøj, da der ikke er blonder eller andre syninger, der laver buler i tøjet. Den laves med et fyld der formpresses ved meget høje temperaturer. Fyldningen kan være blød eller stiv, alt efter hvilket skummateriale, der anvendes.



V Til Toppen

Vatteret Bh

En vatteret Bh er et andet ord for en Bh med fyld. Se under Fyld ? Bh med fyld.

V-formet BH

Denne model går ned i et dybt V mellem brysterne og klæder især kvinder med brede skuldre eller kort overkrop. Den er god til kvinden der ofte går i nedringede bluser.





0 Vare(r) i kurv
Gå til kurv 

Grønt Bud
Få dit lingeri leveret til døren i dag

Stilarter
Læs om vores stilarter


Tips og tricks til kvinder
Vejledning og inspiration om lingeri til din krop.

Guide til mænd
Få succes - imponer med den perfekte lingerigave.


Leksikon
Forklaringer, oplysning og gode råd i lingeriets univers.